Vores lille rideklub ligger midt i det fantastiske skovområde i Fjelsted, her overdøver naturen nemt mobildækningen og man kan nyde både skoven og masser af dyreliv omkring sig. Området invitere til timevis af lange skovture i godt selskab og det nyder både private og elevryttere stor glæde af.
Stutteri Stokdal danner super hyggelige rammer for rideklubbens hverdag, hvor stutteriets oprindelige stil stadig kommer til sin ret.
Hos os er alle velkomne, har du facilitetskort og kommer du udefra med din hest så kom ind og benyt opsadlingspladserne sammen med opstaldere, partryttere og eleverne, på den måde danner vi en fælles klub på tværs af alder, niveauer og dicipliner.
Soldalens Rideklub favner bredt med ryttere fra 2 år til det grå guld, hos os betyder det ikke noget om man er til dressur, springning, multisport eller bare gerne vil nyde en masse ture ud i naturen det vigtigste er at vi hjælper hinanden med at skabe rammerne om en god hverdag med vores fælles interesse.
Som klub skal vi uddanne folk i rideverdenen, både ryttere, hestekyndige, trænere og officials.
Weekenden i kristi himmelfart brugte fire frivillige på D-banedesigner kursus i Fyens rideklub.
Det betyder nu at vi kan bruge vores egne banebyggere i klubben og dermed spare stævneudvalget besværet med at skaffe officials udefra ligesom klubben kan spare rigtig mange penge til vores stævner.
Sådan et kursus giver også lidt til sammenholdet blandt de frivillige.
I uge 32 løber vores første D-stævne af staben og der er lagt op til et virkelig hyggeligt stævne. Weekenden byder på Camping, rytter/hjælperfest lørdag aften, dressur, multisport og springning.
Stævnet holdes på helt lavt niveau med en hold cup på tvers af dicipliner, heste og ponyryttere.
Vi glæder os til at indvitere indenfor til en weekend fuld af fællesskab og hestehygge.
Lørdag den 13/04- 2024 var det endelig tid for vores lille rideklub. 💐🎉
Formand Charlotte og stævneansvarlig Kristina var på langfart uden hestetrailer, helt til Fyns land, for at deltage i Dansk Ride Forbunds årlige repræsentantskabsmøde. Ja vi havde endda taget pænt tøj på 👗👚👠👜
Soldalens rideklub er endelig helt og aldeles optaget som medlem i DRF.
I løbet af den tid vi har været forhåndsgodkendt har vi allerede benyttet os meget at medlemsskabet.
Vi har holdt stævner hvor reglementet, dressurprogrammer og brugt dommere uddannet i DRF. Klubben har deltaget i multicup hvor vi ligger rigtig godt i svinget. Vores ryttere har deltaget i en del stævner efterhånden. 🥇🥈🥉
Derfor er vi stolte af nu at kunne hejse rideforbundets flag når vi skal holde arrangementer.
Vores præsentationsvideo var helt som os, vi skulle måske ha valgt melodien “vi er ikke som de andre” men havde dog fundet en mere munter rytme. Vores video var: mindre snak og mere fart på…. Det passer da måske meget godt 😂
Ud over vores egen optagelse fik vi set og hørt vores alle sammens nye formand som vi håber kan få vendt skuden,
vi fik set og hørt både kendte og kongelige og ja helt almindelige ryttere og vi tror på at de 3 nye medlemmer af bestyrelsen nok skal komme med noget rigtig godt til sporten. 🐎
Vi tror på sporten og vi håber på at den vind vores klub har i sejlene vil blæse videre mange år frem, måske i lidt lavere styrke hvis man da kan tillade sig at ønske sig det 😅 Kære medlemmer, deltagere i vores arrangementer, sponsorer og alle andre vi møder på vores vej, tak for jer og vi håber at vi ses meget mere fremover 🐴
Filialdirektør Betina D. Jensen overrækker en check med 20.000 kroner fra Nordea Fonden til Soldalens Rideklub
Der er virkelig smukt og højt til loftet hos Soldalens Rideklub. Kreativiteten og fællesskaberne stortrives tydeligvs også indenfor de rammer.
Man mærker tydeligt ønsket om at dyrke de positive fællesskaber, og at alle ved, at for at drive en frivillig forening, må alle bidrage, og det gør de gerne i rideklubben, fortæller Betina D. Jensen fra Nordea Fonden.
Senest har Soldalens Rideklub søgt midler hos Nordea-fonden. Midlerne skulle bruges til at omdanne en brugt hestetrailer til et køkken, som kan køre med rundt til, hvor rytterne befinder sig. En virkelig god idé, som i den grad bidrager til det gode liv i klubben, tilføjer filialdirektøren fra Nordea i Hjørring.
Betina D. Jensen er sikker på, der er flere gode tanker, som skal bidrage til at gøre livet lettere for de frivillige, så hun opfordrer til, at man søger hos Nordea Fonden.
Vi har valgt at lave noget merchandise med vores logo på, først tiltag er et cover til telefonerne 📱😎
Vores ihærdige sponsorudvalg har igennem søgning af fonde og legater fået i alt 80.000 til indkøb af ponyer til vores special ryttere og til åbning mulighed for ridning for personer med handicap.
Der har været et ønske om en større pony som kunne bære ryttere med mere vægt og evt bagrytter og som var egnet til at få liftet ryttere på.
Det er på mirakuløs vis lykkedes os at indkøbe to sorte diamanter for pengene.
Her ses vores Conrad som allerede nu har været en redning for flere specialryttere som har brug for tryghed og ro, Conrad er også tiltænkt at være den primære pony til kørestolsbrugere som skal liftes over på hesten.
Først i Juli henter Christina endnu en pony som vi har en rigtig god mavefornemmelse for til vores specialryttere. Harry som han hedder har en rigtig god størrelse til de lidt mindre ryttere som har brug for en tryg ven. Vi har besøgt ham på fyn og er helt vilde med ham. Harry er en ung mand på bare 5 år og vil derfor ikke arbejde så meget. Det bliver en høj prioritet, at Harry får en dygtig part rytter som kan uddanne ham og vedligeholde det han allerede kan samt afveksle ham med ridning i skoven og lære ham alt vores multi grej at kende.
Samtidig har klubben selv tjent penge nok til at købe Sorte, en lille hoppe på 110 cm som skal gå på almindelige elevhold.
Det er virklelig en lettelse at vi har indkøbt hele tre ponyer så vi kan fordele rytterne mere ud og det giver samtidig plads til lidt flere ryttere på elevholdene.
Vi er meget stolte af at kunne tilbyde ridning for børn og unge med særlige behov.
Rideklubben har længe kendt til et behov for at nogle børn kunne gå til ridning uden at være nødsaget til at være på et hold og det kan der være mange årsager til.
Klubben har modtaget penge fra Hjørring komune så det nu er muligt for 5 børn at gå til ridning hos os på deres primisser.
Nogle har ikke fuld skoleskema og har brug for at ride alene og gerne en formiddag hvor der er ro i stalden, for en sød ukrainsk pige er udfordringen en stor sprogbarriere så undervisningen skal foregå helt særligt og vi peger os lidt igennem det.
Nogle af børnene blomstre så meget i et forløb en til en at de senere kan flyttes over på et almindeligt hold.
Billedet viser Anna fra ukraine som selv førsøger sig med at styre Buller rundt i ridehallen.